SKS Lasersejlere – nu med fast samlingstidspunkt

SKS har de seneste par sæsoner gennemført undervisning for Lasersejlere i samarbejde med DTU Sejsport i vores Laser joller. Målet med dette har været at uddanne sejlere, som derefter kunne sejle frit i vores joller. 

Det har hidtil været  uklart for de sejlere, som blev ”fritsejlet”, hvordan de kunne fortsætte sejladsen sammen med de andre Lasersejlere. Derfor har Carsten Andersen taget bolden op og vil fra nu lave et fast mødetidspunkt i løbet af ugen, hvor lasersejlere, uanset erfaring, motivation og alder, mødes. 

I løbet af vinteren vil gruppen selv aftale, hvad der skal laves af aktiviteter, men det kan være aftner med kapsejladsteori, sømandskab, vedligehold af både, kaffehygge eller hvad der falder for. 

Til sommer vil der selvfølgelig være fokus på at være ude at sejle. 

Disse dage er for alle, der har interesse i lasersejlads – altså både medlemmer, som selv sejler Laser, medlemmer som gerne vil til det, erfarne sejlere og helt ”grønne” lasersejlere. Endvidere vil Lasersejlerne fra DTU Sejlsport også blive inviteret til at deltage. 

Hvis du har lyst til at deltage i disse aftener – med fokus på Lasersejlads – skal du møde op om tirsdagen kl. 17:00 ved/i sejlerhuset. Carsten vil være tilstede hver tirsdag og være mødepunktet, hvorfra aktiviteterne udgår.  Første gang I mødes er tirsdag den 20. Oktober kl. 17:00. 

I den kommende sæson vil der, ud over disse tirsdage, fortsat blive gennemført undervisning for nye Lasersejlere. 

Vi håber meget at der vil være opbakning til dette initiativ og klubbens lasersejlere får nogle hyggelige eftermiddage.

Laser radial EM09 8

 

Go to top