Thomas Paasch beretter fra Little America's Cup 2015

Historien om hvordan Thomas endte på en flot 4. plads til et spændende forløb med en C-CAT  -   flotte fotos af Ricardo Rosario.

thomas-1

 

Little Americas Cup 2015
Tilbage i 1969 vandt danske Fredricksen og Wagner-Schmitt Little Americas Cup I deres C-Cat Opus III, men tabte den igen året efter, da stævnet blev afholdt I Skovshoved.
I år, 45 år senere, var der igen Skovshoved deltagelse i Little Americas Cup (eller Little Cup som det hedder i vore dage, da ”nogen” har taget alle rettighederne til ”Americas Cup”), dog ikke som dansk båd, men som skipper på en tysk båd der sejlede for Berliner Yacht Club.
I slutningen af juni blev jeg kontaktet af min tyske ven Nils Bunkenburg og spurgt om jeg havde lyst til at sejle ”Alpha”. Alpha er en Canadisk bygget C-Cat, som vandt Little Cup i 2007. Jeg vidste at den lå i Tyskland nu, og troede han havde fået lov til at prøve den en tur. Det viste sig dog at han var blevet tilbudt at sejle båden til Little Cup 2015 på Geneve søen midt i september og ville have mig med som gast. Jeg havde godt nok allerede tilmeldt mig A-Cat VM, men det tog ikke mange overvejelser at ændre planerne og skifte til C-Cat.

thomas 3

Kort om C-Cat’en
A, B, C og D-Cat blev kaldt i verden af IYRU tilbage i 1950’erne. For C-Cat’ens vedkommende er det en boks-regel der begrænser længden til 7,62m (25 fod), bredden til 4,26m og sejlarealet til knap 28 kvadratmeter. Allerede tilbage i start 70’erne kom de første vinger i stedet for sejl. Det viser meget godt hvor langt fremme de var i udviklingen i forhold til så meget anden sejlsport.


Bådens tilstand
Båden var kæntret ved sidste Little Cup i Falmouth 2013, og som det oftest er når man kæntrer med en vinge, så går den i stykker. Efter Falmouth blev båden pakket ned i hast og sendt til Spanien. Senere kom den så til Tyskland hvor ”Sentient Blue” teamet begyndte arbejdet med at reetablere vingen – men det var langt fra fuldendt. Jeg tilbragte stort set hver weekend fra slut Juni til slut august med at tage til Berlin og arbejde på at få båden klar.
Alle moderne C-Cat’s foiler ”naturligvis”, men Alpha er fra før den tid. Og selv om vi havde fået købt foils til den, var der ikke tid til at forstærke Alpha og bygge den om til at kunne foile. Vi satsede på at vinden på Geneve søen ville være så let, at både med foils ikke ville kunne flyve og dermed ville have ekstra vandmodstand, da foils har mere modstand end normale sværd, hvis ikke båden kommer ud af vandet.

Besætning
Efter ca. en måned meldte Nils at han måtte forlade projektet. Han var kommet til skade med hånden og var tvunget til at holde en pause fra sejlads. Jeg blev spurgt om jeg ville tage skipper rollen i stedet for Nils, og igen var der ikke brug for mange sekunders overvejelse. Teamet havde unge Oscar Lindley-Smith på bare 16 år på listen som reserve (Engelsk født men bosat i Abu Dhabi). Han kom til Berlin et par weekender, men måtte også springe fra pga. skolen. Der var nu kun 14 dage til vi skulle til Geneva, så gode råd var dyre. Samme weekend var polske Filip Walczak kommet til Berlin for at sejle RIB for os, og da han tog hjem igen var han blevet forfremmet til gast.

Træning
Vi havde fortsat ikke været på vandet endnu i C-Cat’en, Filip og jeg havde aldrig sejlet sammen og ingen af os havde erfaring med at sejle med en vinge – og der var kun én weekend tilbage inden afgang til Geneva. Da det havde været næsten umuligt at finde et sted ved Wannsee i Berlin hvor vi kunne få så bred en båd i vandet, valgte vi at tage til Szczecin ved den tysk/polske grænse for at træne. Vejret var flot – men ingen vind. Vi måtte tage til Geneva med sammenlagt 1½ times træning i ingen vind, hvoraf vi havde brugt den ½ time på at padle ind igen.

Geneva
Vi ankom om mandagen, én uge inde sejladserne officielt gik i gang. Båden skulle samles, måles, der var officielle pressekonferencer man skulle deltage i osv. Men heldigvis var der også et par timer om dagen hvor vi kunne komme på vandet, lære hinanden at kende, blive enige om hvordan vi skulle kommunikere og ikke mindst lære at sejle med vinge.
Vi havde også et par problemer der skulle løses, da vi principielt stod med en båd der ikke var blevet testet. Vi havde snor systemer der skulle ændres, en trampolin der revnede osv. Hver dag endte med en to-do liste der ikke rigtig så ud til at blive kortere. Vi var oppe kl. 6 om morgenen og var først klar til at spise aftensmad omkring ved 22 tiden. Selv om C-Cat’en er en tomandsbåd, så er teamet omkring på ca. 10 mand, og alle havde rigeligt at lave.
Men mod alle odds, var vi klar da vi nåede til mandag den 14. september, hvor sejladserne skulle starte. Teamet var blevet sammenspillet nok til at Filip og jeg kunne gå til briefing om morgenen mens shore crew riggede båden til (der skal 4-6 mand til at rejse vingen).

thomas-2

 

Little Cup
Til vores store fortrydelse var der masser af vind mandag morgen (Grænsen for kapsejlads i C-Cat er 20 knobs vind, så omkring 18 knob føles som masser af vind).
Vi lå rigtig godt på linjen da skuddet gik, men vi fik ikke båden til at accelerere, og blev hurtigt overhalet. Flere af de foilende både steg ud af vandet og stak af. Efter første stagvending var vi kommet lidt tilbage i kampen da vi hørte en ordentligt brag, og måtte konstatere at forkanten på vores vinge var revnet. Vi tog presset af vingen og humpede forsigtigt i land. Stor skuffelse at måtte starte med en DNF og DNC! Senere kom der dog et par store byger over søen, og måske var de meget godt ikke at være på vandet der. Det amerikanske team væltede og destruerede deres vinge totalt, et andet team havde fået foilen af det bagerste element af deres vinge og et par andre havde også småskader.
Vores shore crew arbejdede hårdt med kulfiber den eftermiddag/aften. Vingen havde været repareret det sted før, men reparationen var tydeligvis ikke god nok. Næste morgen blev der slebet, kommet foile på og rigget til. Vi var sidste båd på vandet og blev slæbt ud til starten, for så at ligge og vente på vind i 5 timer… Det blev til en enkelt start hvor vi fik en 4. plads – det var ikke så skidt.
På tredje dagen var der igen let luft. Vi havde en god kamp om 2. pladsen næsten hele vejen rundt, men måtte nøjes med tredjepladsen. Vinden tiltog i løbet af sejladsen, og på sidste lænser så vi foilerne lette og nærme sig med faretruende hast. Havde banen været blot et par hundrede meter længere, var vi blevet overhalet. Dagens anden sejlads blev til en fjerde plads igen.
Frank Cammas på Groupama havde sejlet suverænt. Kun førstepladser, og som regel med et rimelig stort forspring. På fjerde dagen skulle det dog ændre sig. Efter et par timers venten, fik vi en sejlads i meget let luft. Vi fik placeret os godt i skiftene, og førte sejladsen efter første omgang. Vi kunne med fornøjelse konstatere at løbsledelsen havde afkortet sejladsen, så vi kunne som eneste andet team end Groupama notere en første plads på resultatlisten.

Finalen
Efter 4 dages sejlads, bliver de to førende pillet ud, og skal sejle match race finale. De starter fra scratch 0-0, men reelt set var Groupama så suveræn, at det aldrig blev helt spændende.
Resten fortsatte fleet race om 3. pladsen, men points fra den indledende runde var frosne, og dermed kunne vi kun droppe en af vores sejladser fra dag 1. Der var for langt op til 3. pladsen, og for langt ned til 5. pladsen, så uanset hvordan det gik blev det til en 4. plads.
Vi fik en 2. og 3. plads i ”petit finalen”.
En 4. plads var hvad jeg havde håbet på kunne lade sig gøre hvis alt gik godt, men med den første dag vi havde, kunne det måske godt have været en tredje plads hvis alt gik godt. Jeg havde dog regnet med at det var nogle andre der lå på pladserne foran os. Umiddelbart bag os var f.eks. Billy Besson (3 dobbelt Nacra 17 verdensmester) på en foilende båd, som var i finalen sidst.

Fremtiden
Teamets grundstamme består af flow, styrke og composit eksperter fra flyindustrien og Formel 1. Den store plan for fremtiden er at designe og bygge en ny båd inden næste Little Cup i 2017. Kompetencerne er til stede for at kunne bygge en båd der kan give Frank Cammas sved på panden næste gang, men det springende punkt vil som altid være at få skaffet de fornødne sponsor penge for at kunne realisere projektet. Design og beregningsprocessen er startet og forventes at tage indtil næste forår, - og så må vi se om sponsor jagten bærer frugt i mellemtiden.

Okt 2015 / Thomas Paasch

Go to top