Vores sejlsportsligahold er (næsten) på hjemmebane

Fredag d. 22. august til søndag d. 24. august kæmpes på vandet ud for Hellerup i Sejlsportsligaen, så vores hold er næsten på hjemmebane.

Det bliver Lars Nordbjærg og besætning der skal forsvare klubbens farver, og vi glæder os til at se om han kan klare det lige så godt som ved første stævne i Rungsted, hvor Lars sejlede SKS op som landets femte bedste sejlklub.

Vi vil gerne opfordre alle til at kigge forbi – sejle forbi? – og støtte Lars og besætning, når de sejler på vores vegne i ligaen. Der vil blive sejlet tæt på land, og være forskellige aktiviteter og kommentator på land undervejs i stævnet, så der er rigeligt at opleve, hvis man lægger vejen forbi Hellerup Havn – eller vælger at sejle ned og følge ligaen.

sejlsportsliga14 6Frederik Rask, Jakob Groth & Lars Nordbjærg under stævnet i Rungsted i maj (Foto: Sejlsportsligaen)

Husk også at du kan følge vores hold på Facebook, så ”synes godt om” og få opdateringer fra stævnerne og fra holdet, når de er ude og kæmpe (klik her for link til siden).

 

Jon Møgelhøj

Go to top