SKS Kapsejlads Sejlerskole Optimist Jolle Kraftcenter Hobie Booking Havn Indmeld
Beskrivelse
Optagelse på Kraftcenter
Kraftcenter sejlere
Kraftcenter kalender
Kontakt
Artikler
Team Danmark Basalkurser
Login


Du kan søge tilknytning til et Kraftcenter når det passer dig. Det starter med en snak med træneren. Vil du på DS Talenthold/ DS Ungdomslandshold i 2011, så skal du være tilknyttet et Kraftcenter, inden du kan søge om optagelse. Sådan gør du.
 

Et Kraftcenter er et sted hvor Dansk Sejlunion samarbejder med en sejlklub om at skabe et godt supplement til den træning sejlklubberne i regionen står for. Kraftcentrene skal opfylde en række kriterier for at kunne opretholde denne status. Blandt andet har Kraftcentrene enten mindst én fuldtidstræner eller halvtidstræner som skal varetage kraftcentersejlernes træning og hjælpe dem med sportslig udvikling i sammenhæng med skole og socialt liv.

Sådan kommer du på et Kraftcenter:
Du skal have motivation, lyst og interesse i at udvikle dine evner som sejler og til at træne. Du må meget gerne have planer og drømme om engang at blive olympisk sejler, men det er ikke en forudsætning. Der optages som grundregel ikke sejlere under 14 år på et Kraftcenter.
Vi arbejder i Kraftcentrene primært med klasserne RSX, Formula (kun Skive), Zoom8, Europe, Laser Radial, Laser Standard, Finn, 420, 470, 29´er, 49´er og Hobie 16 spi. Sejler du en anden jolle, er det ingen hindring for optagelse på et kraftcenter.

For at blive optaget, henvender du dig til træneren på det Kraftcenter hvor du ønsker optagelse. Som udgangspunkt skal du tage til det nærmeste Kraftcenter, men der kan være grund til at vælge et andet. Her er oplysninger på kraftcentrene:

Ålborg, Bo Andersen, 98161877,  Mikkel_hanne_bo@mail1.stofanet.dk
Skive, Niels Sohn, 29445013, nielssohn@c.dk
Århus, Finn Jensen, 40684734, finntdk@kblsail.dk
Horsens, Nicolas Brandt, 61661787, nicolas112@live.dk
Fredericia, Ditte Juul, 21266627, djc@fredericia-sejlklub.dk
Kerteminde, Jonas Kældsø, 60602111,jkaeldso@mail.dk
Oure, Per Baagøe, 26199939,pb@oure.dk
Skovshoved, Joachim Rechnitzer, 26288511,kraftcenter@skovshoved-sejlklub.dk
Rungsted, Anders Kristensen, 20273081,ank@kdy.dk


Ved optagelsen vil du blive inviteret til en samtale med træneren. Her vil I tale om dine mål, drømme og planer med sejlads, dine muligheder for at træne og konkurrere, samt hvad Kraftcenteret kan tilbyde dig. Du er velkommen til at have dine forældre eller en klubtræner med til denne samtale.

Sådan kommer du på DS Talenthold / DS Ungdomslandshold.
Optagelse til DS Talenthold eller DS Ungdomslandshold sker i tre trin:

  1. Du tilknytter dig et Kraftcenter
  2. Du ansøger om optagelse på hold.
    1. Ansøgningsskemaer vil være tilgængelige på hjemmesiden medio august eller via dit Kraftcenter
    2. Ansøgningsfristen vil være i første halvdel af september, efter UDM i Århus
  3. Du deltager i træningslejren i Oure den 18. til 22. oktober

For som ung sejler at kunne tilknyttes et hold, skal du i forvejen være tilknyttet et Kraftcenter. Du skal senest tilmelde dig kraftcenteret med udgangen af juni måned. Vi skal kende til dig og det du står for. Vi har en forventning om at du er motiveret og ønsker at engagere dig i træningen og de tilbud Kraftcentrene og Dansk Sejlunion samarbejde om. Motivation og engagement er vigtige elementer i at være et talent, hvis det skal holde hele livet.
Det er vigtigt at påpege, at det er meget lidt sandsynligt at hvis du først søger om optagelse på et Kraftcenter nu, at du allerede fra efteråret kan tilknyttes et DS hold. Men det er nødvendigvis heller ikke ønskværdigt for dig. Oftest vil det være bedre at være tilknyttet kraftcenteret i et stykke tid, at lære miljøet at kende. Vi kan løbende justere på DS hold og bringe eventuelt dig ind i truppen.

Vil du vide mere om optagelse på kraftcenter og DS hold, er du også velkommen til at kontakte Jan Christiansen på telefon 21270071 eller mail jan.christiansen@sejlsport.dk