Skovshoved Sejlklub's kraftcenter leverede igen vindere -
denne gang til det andet Torm Ungdoms Grand Prix i Kragenæs;
Oscar og Taus vandt stævnet for 29'ere og
Simon vandt stævnet for Europajoller.
Sejlere og supportere var på det nærmeste ved at regne væk ved det pånær regnen perfekt arrangerede stævne på Lolland - her et foto hvor Simon er ved at pakke jollen væk i mudderpølene:

KC-coach Joakim var med på supporterbåd til dette stævne - og havde fundet ud af at lag på lag var løsningen for at kunne være på vandet i en trænerbåd en hel dag - eller var det mon ikke lag på lag på lag på lag på lag på lag? I hvert fald plejer han jo ikke at ligne Michelin-figuren ..

Tak til Kragenæs for en stor indsats for at skabe rammerne for et godt stævne - vejrguderne er ingen herre over, men resten havde I sørget for var super. Helt sikkert et fantastisk sted, hvis ellers syndfloden ikke havde valgt at spule Lolland i denne week-end.
Se resultater, beskrivelser og stemningsbilleder på stævnehjemmesiden:
http://www.rogilds.dk/TUGP10/TUGP10.asp |