SIF Gruppen udvider sit SKS Sponsorat

Vi er stolte over at præsentere en tilføjelse til samarbejdet mellem SIF Gruppen og Skovshoved Sejlklub:

SIF Skovser Cup

SIF Gruppen står igen som sponsor for klubbens traditionelle ungdoms-cup, som primært har optimist-sejlere som deltagere. Gennem de seneste år er denne kapsejlads blevet cementeret som et af Sjællands største opti-arrangementer, og hertil vil SIF Gruppen med sit bidrag hjælpe os til den videre udvikling for Skovshoveds ungdom.

Dette sponsorat er et tillæg til den allerede løbende aftale mellem SKS og SIF Gruppen:

sifgruppen

 

Med hjertet har vi kastet anker i Skovshoved

I SIF Gruppen brænder vi altid for at gøre en forskel, også uden for installationsbranchen. Vi har derfor altid støttet initiativer, der bidrager til at sikre det lokale idræts- og kulturlivs gode udviklingsmuligheder, og særligt i Skovshoved hvor vores hjerte stadig bor. SIF Gruppen har igennem mange år støttet Skovshoved Sejlklub i form af diverse bidrag, sponsorater og arrangementer, og vores engagement er ikke blevet mindre gennem årene.

Årligt VIP arrangement i havnen

I SIF Gruppen har vi siden 2010 hvert år afholdt et årligt VIP arrangement i Skovshoved Havn. Det er nu blevet en fast traditionen, at vi hvert år i august, i samarbejde med Skovshoved Sejlklub, inviterer gode kunder og forretningsforbindelser til et hyggeligt og spændende netværksarrangement på bølgen blå.

Match 28 sponsorat

Idet vores årlige Match Race arrangement er blevet sådan en stor succes, har det i nogle år ligget i kortene, at vi da burde få vores logo på en af de flotte match race både, og i 2015 blev det endelig en realitet. SIF Gruppen sponsorerer i dag en af Sejlklubbens Match 28 både, som dermed har SIF Gruppens logo på både fribord og spiler.

 

denne side vil vi løbende oplyse om sponsorer og partnere i Skovshoved Sejlklub

Go to top